Sattellit

her løber jeg forbi din indkørsel
snubler fortløbende
fremad i fart over asfalt
i kredsløb i frygt over asfalt
frem mod balancen derhenne,
derhenne, svævende sitrende
hud henover bidende småsten
gnidningtænder truer forneden
i fart ind under nervebaners sattellitflugt

forbi dig med dit bjæffende bæst i spring
med savl efter strålen der fanger sol og vander din grønne perron

jeg styrter forbi i min snublende bane
velholdt grønt i gennemkørsels sløring
havens briser svaler stilstandens
flagrende flab, men gnider hedt mod flugten
river og smelter med helvedes sydende kærtegn,
brænder fedt af kødsattellitten
som trækker sit skoldende skumsprøjt
fækalt som et faldende ar på ligusterhimlen
og regner svitset gråt, som saft mod kul på grillen
således trukket hen over plænen, hen mod skabet kådheds pels -
friture koagulerer i håret, og tatoverer beskidt,
siver svedent lag i lag med klynk og nøgenbrændt hud -
fido vrider og tværer sin tamheds ynk ud i det velholdt grønne

Fiktion

I dag var byen og naturen overtrukket
med et fint lag bræk
og jeg blev stående foran dem.
Frastødt af lugten
(som udtværet svimmelhed der rådner
i en betonkælder med subtilt flimrende lysstofrør)
undlod jeg at æde dem,
og vrangsiden af min totale træthed
var som panserglasruden
mellem tigerhaj
og kernefamiliens beskuende kvalitetstid.
Grimhed bestod;
jeg har fralagt mig tavlesvampen -
eller viskelæderet -
eller glasskraberen -
Og lader et nyt lag rigdom størkne.

Min Horisont

som to blanke stålkugler
hver især
den andens krumme spejl
planeter i køligt glimtende
kredsløbs refleksion
under hårdt rundede overfladers
afbøjede kausalitetstegning
den ene
af den anden
i sig selv
henholdsvis
stål griber stål
i indbyrdes tyngdespejlings
uendelige favntag
side om side
uskelneligt sølvglinsende
tosomheds indforståede massivitet

således hviler en andens øjne
på mine skuldre

A Third Ode to My Love

my love dwells
in a fern-covered
star-circled cave
inside the wildest of gardens

silent pathless pregnancy
of birth-dense vegetation
and humid nebulae
in the primeval courts
of all that twinkles and grows

away in a grubby hole among
the starlight-sappy roots
at the bottom of nature

there my love is to be found

Når Venner Mødes

I.

jeg møder dit blik ligesom
tredive tons dieseldreven industri i fart
fryser fast bag chaufførens tidsløst
nærdødsskidende grimasse
fem centimeter fra muren
i det sidste millisekunds papirstynde flade
den ubevægede stilstand
i to dimensioner

skærmen som spærrer for din tid og min
for tiderne smadrer imod den fra begge sider
som godstog
med vogn imod vogn imod vogn
og metal der vrides
i slægt efter slægt

II.

du skinner med titusind dages skær
der svulmer som himlen
og sprænger mit kælderrums ruder
du skinner så alt blilver ét
så sofa og lampe og seng
forsvinder i skarphed
eller samles i hvidt som Hiroshima

mit mørke forråder min krop
mit mørke, mit mørke
alene i lys
uden skygger der fletter sig ind
mellem fingre
og tegner mit ansigt som kærtegn
skelner kød fra kød

kujonerne flygter
forlader mig blottet
som havet i sølvstimers vold
du skinner igennem
intet mod væggen
for hvad er et sind uden skjul

III.

dit sprog et stålskelet
for vort mødes bygningsværk
hvor jeg kradser løs
på murenes indersider
betongrus og uciviliseret sprukne
stumpende tilblodsdesperate negle
uset i kælderen
under din stemmes konventionsmatrikel

dit hjertelige gab til hilsen spyr
en svirrende mundfuld ordpartikler
skingert snurrende barberbladshvepse
ottende plages mangfoldigt hastende sværm
af munde bestormer mit hjertes kornmark
høfligheds monstrøse masse i formation
på veltalenhedens enstemmige vinger
og jeg forstenet i overlydsbraget

mit kød er gopler i en storm af metal

lydbølgers spastiske voldsdæmoner skyller
gennem muskler der ynkeligt giver sig hen
som skøgehjertet
til elektrochokkets orgie
afsindigt ormekrympende
rykkes sener løs med successive smæld
som maskinpistolers ild trækker spor
hen over kroppens afskrællende hudkonturer
de svedne ørkenflagers vindsmuldren
under helvedes haglbyge

IV.

kantede kurver i klodset nøgenhed
nervøst tyndslidt hud i klemme
mellem knoglers begær
hvidkalket indbyrdes slid
utrætteligt sprænger ensomheds fibervæv
klamt og begærligt som våd papyrus
men udtørret færdiggrædt som pergament

knæskal og hofteskål
voldsomt sidste liderligste fremstød
på denne kolde grottes dansegulv
bagest i skygge
vi gnaver sanseløst
gnider aggressivt
med hudløs kalkblottetheds intimitet

ribben skurrer frontalt mod hinanden
i udhungret parringsleg
brystbens kalkplader skraber sygeligt
febrilsk som møllesten
knogler i akavet ledforvridning
søger en ny position
for at gennemtrænge det hårde
frustreret insektklikken
hjælpeløst på ryggen strandet
fastklemt under eksoskelettets
dødskrampevægt
skjold mod skjold
med sammenfiltrede kindbakker
brodden splintres mod din blanke skal
sygtgrønne giftstænk

fattigt klamrende dødninges
stivhedsfingre
søger sprækker i brusk
for at tvinge sig vej til det bløde
sort mekanisk som en edderkop
tænder mod tinding
skraber hulest hvor laget er tyndt
tænder som splintres
i indbyrdes skæren uden tunger

inderst inde bag sultedøden
hungrer skelettet for evigt

V.

så lad mig dog hamre mit kranium mod dit
så hjernerne slynges
gennem øjen- mund- og næsehuler
masserne blandes
og knogler skal ikke længere skille os ad

A Second Ode to My Love

my love is strange like an insect
as wings unfold from shell
to flee this room
and join the chant of dusk
through an open window

and later, at night
my love swoops down
like an overcast sky
towards me and my starving iris

An Ode to My Love

my love is the wingbeat
of a thousand days and nights
in timelapse
a perpetual rythmic shadow sweep
of feathers and sun migrating
to slowly carve an image upon
the retina of the sky

Tools of Love

hunter moves in shadow crouched
departs from countless window flames of home
behind him fading
fingers cold with guilty sweat
and knuckles white from theft

weapons pried from working hands
the grimy blades of tools no longer
sifting through the soil of love
but shamefully exposed
to battle pointing
upwards raised and forwards driven
into darkness metal surface slides

and prey is found
pursued

moving feet by grass are cut
as words of longing echo
racing in and out of aching lungs
good-bye, good-bye, good-bye
forward striving focused instinct babbles
pulse on pulse bears down
as rythm batters speechless rythm
blade and body melt with speed and move to kill

mindless teeth with bile-breath rage dig in
as acid hunger finds its way
through bones that split
through frayed-edge chunks of flesh
in slaver glossed
and cartilage that crumbles

every trembling membrane torn
by claws of solid desperation
cage cracked open
naked, blushing, frantic drum of life laid bare
a bird in fragile nest of tissue sits exposed
in hectic rythmic choking, bound and gagged
by wordless present furry feral fury

mind like frosted glass attacks
in crystal frozen anger rips
like diamond edge through precious muscle-core

map of crimson road and path
a throbbing web of meaning
torn to spattered silent chaos
human life in wasteful scarlet spray is spilled
to drown in primal canine snarls of famished violence

words in speechless gluttony dismembered
now to shameful senseless slobbering reduced
a mad dog blindly chews upon the bleeding heart of being

Righteous One

That tree is a pillar
connecting our mortal platform
to divinity above

roots embracing slumbering ground
beneath our prickling feet
thus preventing a self-righteous launch
towards the sky

instead we trace the lines
throughout her martyred trunk
to find her ever poetic crown
weary of metaphors
worn out from endless imagery
yet undeniably pointing
embracing the gods
along with angels and stars
still framing events for which we no longer care

5/10 - 2005 & 12/7 - 2008

Min ven, min verden, min industri

vi er tandhjul der skurrer
fletter stålsatte fingre
og danser i en tonstung kreds af metal
brydes mod hinanden uden at røre
passer sammen uden at forstå
med hjælpende hænder drevet af had
bygger vi huse af brokker fra hinandens hjem

bær mig min maskine
tag min hånd og min rygrad
led mig så jeg ikke tvivler
tving mig så jeg ikke vælger

Hybris

Her på gulvet med stjerner og puls
stjæler jeg under dække af leg
en smule af alt det
du med rette tog fra mig

hænder som rører
og giver eksistens til mine
en duft som genskaber rummet omkring mig
for en røvet stund er jeg virkelig igen

du kredser om mig i musikkens bane
og svinger på ny den blanke kniv
jeg blotter min bug for dens kærtegn
og smiler, usårlig i natten

først ved morgen bringer solen min straf

9/9 - 07

Ravage

Sometimes, it seems,
the wingbeat of a moth
can outdo the effects of the most terrible
atmospheric forces

You pass through this town in a flutter
and the landscape is flattened

Buildings, vehicles, tools
the infrastructure that makes up my life
all of it now in useless shambles

And yet you continue to fly
to buzz me
in ravaging hurricane circles

5/8 - 07

Begierde und Leben

dit ansigt som blusser af blod fra dit hjerte
der slår i en rytme som sprog fra din tunge
der taler om muskler som løfter en fod
og en anden med kraften fra brød og fra ånde

således tegnes en krop
som et skrig i atomernes stilhed
en øjeblikkets sandhedsfæstning i kød
genstridig, standhaftig i tidsstormens tomme øje

I Parentes

(Tiden) er nu til at (leve)
(Nu) er en (grotte) med gennemsigtige vægge
men (vi) slår øjnene ned og undgår
udsigten til Da og til blind Evighed

(Nu) og (Her)
(Øjet) i en sanseløs Storm
en hvirvel af sort krystalgrus
(Livet)s fundament knust til pulver
og båret i urkræfters Vold
den altomsluttende, intetsigende Parentes
om (Mig) om (Menneske) om (Elsket)

At Smage, At Se, At Elske

dette er helvede
når mennesker glider i ét med væggen
træer ikke skelnes mod himlen
når der ikke er forskel mellem vildnis og vej
en zebra er grå som en rotte
vokalen undsættes ikke af en konsonant
dag ligner nat, forår er som vinter
fisk er opløst i havet, al sang er en sinustone
intet er her, intet er nu, dette er hint
landskabet jævnes ud til en evig slette
og du er den samme som hende, som alt, som intet.

Lysbringer

jeg falder bevinget gennem mørke og støv
tager lyset med til dybet
uigenkaldeligt fortabes renhed i indsigt
trækker sit brændende spor gennem intetrummet

en stridbar engel kaster faklen fra sig
bremser i tyngde og bøjer sin kurs
det fyrige scepter slynges ned mod tidens grund
mod et uset palads, med gader, haller og tanker

Q&A

Hvad er Gud?
Et løfte om godhed, perfektion, harmoni og lykke.

Hvad er Verden?
Et altomfattende brud på løftet der kaldes Gud.

Hvad er Tro?
Et sår der holdes åbent.

Taler Du Sandt

er vi fortabte
er vi over kanten og skrider nu uden redning
følelsesløse og mangler frygten
har kun angsten som aldrig fortæller
er solen gemt fra os i håbløs gråd
og stierne henlagt i gennemsigtigt mørke
var der et mål som aldrig kan nås
mens vi ser som vi gør nu
uden briller eller sufflør

er vi på modsat side af dagen
søger lyset os og mangler
higer efter en ryg der forsvandt over grænsen
og øjne der ikke længere reflekterer

er vi sunket
er vi lavere
er vi halve eller mindre
har moders sprukne hjerte ret
mangler du når vejen splittes
og dagene tælles på fingre

24/3 - 06

Fjendens Afkom II

Frygt ikke fjenden, der avler sig selv
for selv er han intet uden din frygt

I bævende hjerte klækkes hans afkom
bag lukket sinds fosterhinde
fortærer de rygters materie
tabuers nærende substans
en moderkage af desperat uvished

Han er summen af alt
hvad du ikke finder bag din ryg
essensen af kunde og stål
som kun lukkede øjne ser

Knæl kun for hans alter
og læg din vilje dér
så vil du beriges
med et våben uden lige
kniven der dræber i mørke
uden tanke og mål
som fører din hånd i kampen
mod ukendte dæmoner
bag din næstes blik

22/1 - 05

Reason

I break the surface and pass below
and why should I not
this time or ever

you have no desire to show
nothing to bind me above
only words without touch
this animal does not believe you

and so we part at the coast
you stand weak and I dive for destruction
your grammar and statements to the wind
my hunger to the bottom of the sea

1/10 - 07

Stray Dogs

Are you afraid
of the big setup?

Do you think
you´ll make the test?

Have you correctly administered the choice
you were given?

Did you fetch the stick he threw
when he let you off the leash?

Or are you still waiting for the
bullet that puts down a stray dog?

5/10 - 05

Creature

For once the landscape is simply drenched
in clarity

I gratefully carry out my task
sifting through my share of soil
beneath a kingdom of heavy clouds
that pour out life to a creature
crouched in the mud

For once my questions are washed away
and I am left alive

June 2007

River Time

Come back ye waters
passed away from me
leave me not here alone
exposed to the onslaught
of masses unknown

I wish to be with thee
to float and never struggle
cursed be the forces
that restrain me from thy pull

Lost art thou
precious rushing mass
of priceless times gone by
lost and gone from me
I mourn the loss
of that which can only pass one way

River Oblivion

My God, it has been ages and ages
down the river it goes
and pulls at something in me
a string that makes up
part of my precious fabric
perfectly spun by time
and yet now unravelled by a
senseless current

Ages and Ages
down the river
my precious fabric as spun by time
the river unravelling me

7/12 - 05

River Emptiness

Surrender Baby, surrender
because it never stops
every time silence falls
and the sun sets behind your back
it will still be there
so surrender

because it never stops
just go with it, be dissolved
and lost within this
constant departure of sanity

flow with it
as light is taken
down the black hole river
so be you part of the stream
surrender baby
there is no choice

follow the steps given
and ride the energies of this
magnetic trance
hypnotic dance
so sorry to leave you
so say we
so say the steps
as black hole currents
take us away from you
lost down the river

so sorry
no choice
surrender

19/10 - 05

Havet og Synden

Vi venter og lytter ved dagens kyst
frembærer på knæ i sandet
vore hjerters misvækster
hvert frø vi plantede i blindhed

Til havet søger vi og hører nu
et åndedræt så stort
som rummet der skjuler vor synd

For ordet der skilte land fra hav
skal skille os fra vor brøde

30/1 - 05

Death of a Machine

I dropped a small electronic device
on the floor and she died
her internal parts violently blown into disarray
resulting in severe agony
for several minutes before she passed
into the next world

this delicate unit of life which we have
so lovingly managed to create
has now ceased to be
she is lost and gone from me
her precious function forever missing
lacking to my soul

I am left with a hollow
a vacuum of pain within
that time will never quite be able to fill
I mourn the loss of such a well-designed
effective, reliable companion
who not even once during our
unforgettable relationship
has ever let me down

helper, lover, trusted friend
out of function due to mechanical disruption
Rest in peace, we pray for your soul.

28/4 - 07

Song of Life and Breath

Let´s live and breathe
run and hide
let´s share the blood that rushes
boiling rivers of pure inertia
driving us forward
and upwards with the speed
that comes from reaching
for another´s hand

Let´s conquer the hills
build a city of hearts
chasing hearts
diving an ocean of
evening sunlight on grass

let´s be together, like never before
like those before us
like those that bore us
like parents, lovers
friends, creatures that draw
life from life
and revel in the light of
the eye of another´s mind

11/10 - 05

Om Bitterhed på Kanten af Nyt Liv

Når dannelsen har gjort sin gerning
og tugtens fyrster har kigget væk
et øjeblik for længe
er banen fri til indtog
en mulighed der øjnes og gribes
af modgangens seneste produkt

man trækker sig i armene op
på smeltediglens kant
vænner sig til ny tyngde og
vender sig mod de der har glemt

de er alle ét
og man træder tilbage
i deres snævre lyskegle
blot for at spytte på den oplyste jord
opløfte næve og finger mod den forældede projektør

man får lov at tage hævn
o, hvilken salig ret
til at ofre hvad der ofres må
i selvrealisationens hellige guilloutine
for af modgang er man skabt
og til modgang skal man blive
en modstander
i morgenstjernens pragt og vælde
en Satan
i Lucifers egenrådige svælgen

for hvem af modgangens masse
vover nu at synes om én
at rose sig af deres
dem selv langt overlegne produkt

nu hvor man endelig har lært sig
reglerne for verdens samspil
må man da i det mindste få fred
og frihed
til at bryde dem uhæmmet
og dø alene i sin lejlighed
og ikke blive opdaget
førend hævnens stank
siver ud i opgangen

2/10 - 05

Beskæring

hvor mange gange skal man dø
før livet er sikret

hvor mange visne lemmer skal amputeres
før en vanfør krop kan slæbes ind i lyset

hvor megen råd kan et frø gødes med
uden at kvæles

hvor stor kan et hjertes misvækst blive
før hjertet selv slår fejl

9/4 - 06

Nitroglycerin

Tæppet flænges fra øverst til nederst
to farver hvirvles sammen til en tredje
overflader spejles i hinandens dyb
tanker mødes på tværs
af en hidtil ubrudt spærrelinje

for en ny vej er åbnet
i din indre metropol
et brud på strukturen trodser al systematik
skaber for din hjernes budbringere
et hidtil uset møde
i en skæbnesvanger tunnel

herfra lyder ny poesi
for ord kombineres som aldrig før
fortids forbud forbi uden varsel
skandale i farver som siver i smug
to kemikalier forenes i syndigt samkvem
og sprænger med vold et rum
for en ny konstruktion

2/4 - 06

Lovsang

Af mit fejlslagne hjerte priser jeg dig
du skaber af en sønderbrudt ånd
fra afgrunden kommer min lovsang
blandt skyggerne hylder jeg dit navn

Herrens Ord Brænder Evindelig

Ingen kender dommens dag
og timen ikke heller
så vogt og vær beredt
o sjæl
på dagen hvor det gælder

Ingen ved sig sikker her
for ingen har den ret
o glemmer ej
når dagen gryr
dit levneds sidste nat

Ti stille sjæl
og lyt til Ham
thi dertil har du øren
vor Gud han er så fast en borg
se til du finder døren

Hans ord og tunge
sværd i mund
som håb og rædsel væver
du kender nok den sagte røst
i sindet når det bæver

"Forglem mig ej
og husk mit navn
mit blik hver gang du synder
bevidst om mig
og fri for livet
før det ret begynder"

27/11 - 05

Physics of a Choice

movement back and forth in mind
kinetic thoughts contained
potentially by gravity
my inerty restrained

this pendulum of choice presents
a hazard to my vanity
who knows, the way it swings may change
the fate of all humanity

goodbye to precious history
of future dreams revealed
to waken grand new visions
may potential be concealed

Please save us all
from the things I do
when I forget to believe
in the story You tell

Please keep telling it
with or without my attention
break me down and drag me home
as I continue to resist